Træningsprogram

Det individuelle og personlige træningsprogram for netop dig

cykeltræning

Dit personlige og individuelle træningsprogram i forbindelse med løbetræning, svømmetræning, cykeltræning eller gåture. Programmet vil tage udgangspunkt i din situation og dine ønskede mål.

Vi starter med en uforpligtende introsamtale med forventningsafstemning mm.

Vi kan aftale kortere såvel som længere forløb. Naturligvis med mulighed for justeringer undervejs. Dette kan foregå online eller ved at vi mødes fysisk.

Hvis det ønskes kan det kombineres med kostvejledning.

Der tilbydes mulighed for træningslog, som er inklusiv i forløbet. Dette vil bl.a. kunne foregå via EXORLIVE, som understøttes af både PC og App. Alternativt er det muligt via Garmin Connect eller Strava, men øvrige er også muligt.

Kontakt mig, hvis du gerne vil have et træningsprogram som er tilpasset præcis til dig.

Tilgang i øjenhøjde

Daniel er faglig dygtig og så har han haft en rigtig god tilgang til børnene – altid talt til dem i ”øjenhøjde” og med respekt.

Mine børn har altid givet udtryk for at Daniel har hjulpet dem og med positiv motivering, guidet dem hen mod en løsning på en sjov og lærerig måde.

Som far har jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Daniel, han har altid taget sig tid, hvis jeg har haft spørgsmål eller haft brug for at tale om noget i forhold til skolen og mine børn.

Daniel har altid mødt mig med et smil og godt humør – altid været klar med en sjov bemærkning.

Christian Theilmann – far til 3 børn

Vores børn er begejstrede

Vi har erfaret, at Daniel har formået at udfordre vores børn på lige præcis deres faglige niveau.

Daniel er den dygtigste lærer, vi har samarbejdet med i folkeskolen. Vores børn har alle udtrykt den samme begejstring og altid glædet sig, når de skulle have timer med Daniel.

Daniel har en enorm empati og dermed evne til at spotte, når et barn har behov for ekstra omsorg. Dette har jeg oplevet med vores egne børn og også andre elever på skolen.

I 2018 valgte jeg at indstille Daniel til Politikkens undervisningspris, fordi jeg synes, at han er en fremragende lærer"

Heidi Refsgaard Steensen – mor til 3 børn

Du har givet mig den motivation, jeg manglede

Det er nu godt et halvt år siden, Daniel lavede et motionsprogram til mig. Vi havde inden en grundig snak om mine forventninger, og vi har efterfølgende haft et par opfølgende samtaler. Jeg er rigtig glad for programmet, selvom jeg ikke altid følger det slavisk. F.eks. har juleferien ikke gået hånd i hånd med programmmet, men motivationen til at komme igang igen var der.

Daniel og programmet har helt klart æren for, at jeg er blevet bedre til at passe på min krop - ikke mindst min ryg.

Hanne Kjær - pensionist på 65

Fænomenal skiinstruktion

Daniel blev hyret af Kastanievej Efterskole som skiinstruktør på årets vinterlejrskole i Norge.

Daniel ydede ikke blot en fænomenal skiinstruktion dagligt på diverse skihold, men skabte også meget hurtigt en rigtig fin og tillidsfuld relation til mange af eleverne, der voksede af hans pædagogiske tilgang og undervisning.

Karen Krog, Forstander Kastanievej Efterskole

Tæt samarbejde med barnet i centrum

Daniel er altid smilende og imødekommende. Udover at Daniel altid har været kendt for den der gerne vil samarbejde på tværs, er han også kendt for at have et professionelt tæt, åbent, ærligt og nært forældresamarbejde.

Barnet er altid i centrum. Når Daniel har taget fat, bliver der fulgt op på tingene.

René C. Kjemtrup – far til 3 børn

Stor motivator for vores søn

Efter en akut opstået situation stod vi midt i et skoleskift - 2 mdr. før eksamen i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse.

Vores søn har aldrig været glad for matematik. Han havde desværre fået bildt sig selv ind, at han ikke kunne (desværre hjulpet godt på vej af en tidligere matematiklærer)

Vi var så heldige at få Daniel ind over som privat hjælpelærer. Daniel var en stor motivator for vores søn. Han fik vores søn bragt op til eksamen med et fint og tilfredsstillende resultat. Og ikke mindst fik Daniel troen, lysten og viljen tilbage i vores søn.

Daniel gjorde helt sikkert en stor forskel, og hans evne til at forklare tingene for vores søn på en spiselig og anerkende måde samt hans store og gode tålmodighed, rummelighed og forståelse var en tryg og dejlig oplevelse for vores søn (og for os som forældre). Det har helt sikker været medvirkende til, at vores søns selvværd steg og at han igen fik lyst til at yde en indsats.

Tillægsordene er vores søns egne. Vi kan som forældre fuldt tilslutte os denne opfattelse.

Daniel vil uden tvivl være guld værd for alle, der kommer i hans nærhed og vi ønsker ham held og lykke.

Annette Thomsen, Vejle

Lektiehjælp der gør en kæmpe forskel

Vi kontaktede Daniel i sin tid, da vores søn havde et stort behov for at få hjælp i specielt matematik. Vi havde tidligere gjort brug af andre udbydere af lektiehjælp, men disse har ikke været i nærheden af det Daniel kan tilbyde. Han har mødt vores søn i øjenhøjde og skabt et tæt bånd til ham, som har gjort at timerne med Daniel altid har været spændende, sjove og aldrig kedelige.

Vi har altid haft en god og åben dialog med med Daniel, og han er super dygtig til at spotte hvor behovet er. Han formår at tilpasse undervisningen og gøre den interessant, og dette medvirker til at vores søn nyder timerne med ham.

Allerede efter de første 3-4 gange med Daniel kunne vi mærke en markant fremgang. Vores søn troede mere på sig selv, og følte sig mere sikker. Og oveni hatten er han steget markant i karakterer.

Vores søns egne ord er, at det giver ham mere overskud at gå i skole. Selv om det ”kun” er matematikundervisning han har fået af Daniel, giver det ham mere selvtillid til at deltage aktivt i de andre fag i skolen.

Vi giver hermed de varmeste anbefalinger til Daniel. En vigtig investering i dit barns fremtid. For vores søn har det gjort en kæmpe forskel.

Sara Bjørnholdt Bisgaard – Mor